ValgTal logoValgTal
Analyser - Nyheder
Nyhed

Regionsrådsvalg og Europa-Parlamentsvalg er nu på ValgTal

Nikolaj GjødeKristian Lausten

Nikolaj Gjøde · Kristian Lausten

29. sep. 20263 min

Nu er alle fire valgtyper på ValgTal

Fire Regionsrådsvalg tilføjet:

RV25
RV21
RV17
RV13

Gå til historiske
Regionsrådsvalg

Fire Europa-Parlamentsvalg tilføjet:

EP24
EP19
EP14
EP09

Gå til historiske
Europa-Parlamentsvalg

Den 19. september lancerede vi historiske Kommunalvalg. I dag følger de to sidste valgtyper efter: alle fire Regionsrådsvalg fra 2013 til 2025 og alle fire Europa-Parlamentsvalg fra 2009 til 2024. Dermed kan du finde historiske Folketingsvalg, Kommunalvalg, Regionsrådsvalg og Europa-Parlamentsvalg på ValgTal – og søge på tværs af dem alle på én gang.

Regionsrådsvalg: fire valg og en ny region

Vi viser de fire seneste regionsrådsvalg, fra RV13 til RV25. Ved RV25 blev Region Hovedstaden og Region Sjælland erstattet af Region Østdanmark, og der blev ikke holdt valg i de to gamle regioner. Derfor valgte danskerne 134 regionsrådsmedlemmer i fire regioner i 2025 mod 205 i fem regioner ved de tre valg før.

  • 85 d'Hondt-tabeller: Ligesom ved kommunalvalg fordeles mandaterne to gange – først mellem valgforbund og lister, der står alene, og derefter inde i hvert valgforbund. Det giver én tabel for hver af de 19 regioner på tværs af de fire valg og én for hvert af de 66 valgforbund, der vandt mandater
  • 749 mandater fordelt på 358 lister
  • 5.047 kandidater – hver med sin egen side og sine personlige stemmer i hver kommune i regionen og i hvert afstemningsområde
  • 392 kommunesider og alle afstemningsområder, så du kan se, hvordan din egen kommune og dit eget afstemningssted stemte til regionsrådet

Region Hovedstaden havde ved RV13, RV17 og RV21 i alt 11 lister uden et partibogstav på stemmesedlen. Dem viser vi med Danmarks Statistiks nummer i en grå cirkel, så de stadig kan kendes fra hinanden.

Europa-Parlamentsvalg: hele landet er én valgkreds

Ved et Europa-Parlamentsvalg er hele Danmark én valgkreds, så en kandidat stiller op i hele landet. Stemmerne tælles alligevel op i de samme kredse og afstemningsområder som ved et folketingsvalg, og derfor kan du følge hver kandidat helt ned på alle afstemningsområder.

  • 506 kandidater fordelt på fire valg
  • Mandatberegningen for hvert valg, med valgforbund og de 13 til 15 danske mandater
  • Storkredse, opstillingskredse og afstemningsområder med partiernes stemmer og kandidaternes personlige stemmer

EP19 er et særligt valg, fordi valgt og indtrådt ikke er det samme. Karsten Hønge blev valgt for SF, men ønskede ikke at modtage mandatet, og det 14. danske mandat blev først besat 1. februar 2020, da Storbritannien forlod EU1, 2. Begge dele kan du se på kandidatsiderne.

Nøglefunktioner

  • Søgning på tværs af alle fire valgtyper: Søgefeltet på forsiden finder nu kandidater, steder og partier fra alle fire valgtyper på én gang. 31.897 personer har stillet op til mindst ét af valgene, og 4.039 af dem til mere end én type valg. De står som ét resultat med et valgmærke for hvert valg – fx KV21 RV21 for en kandidat, der stillede op til både kommunalbestyrelse og regionsråd samme dag. Her kan du læse, hvordan vi kobler kandidaterne sammen, og give os et praj, hvis vi har koblet forkert
  • Steder på tværs af valgtyper: En kommune eller et afstemningsområde er ét resultat i søgningen med valgmærker fra både Kommunalvalg og Regionsrådsvalg, og en opstillingskreds ét med valgmærker fra både Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
  • Regionssider: Regionsrådets sammensætning, partiernes resultater, top 15 kandidater, alle kandidater på hver liste og begge d'Hondt-tabeller
  • Landsresultat: Stemmeandele og mandater i hele landet, mandaterne region for region og et overblik over, hvilke partier der har indgået valgforbund med hinanden
  • Partisider: Partiets resultat i hver region og kommune, dets kandidater og valgforbund

Du kan læse om kilderne og de få steder, hvor data har huller, på kildesiden for Regionsrådsvalg og kildesiden for Europa-Parlamentsvalg.

Læs også