Regionsrådsvalg 2025 er nu på ValgTal


Nikolaj GjødeKristian Lausten
Nikolaj Gjøde & Kristian Lausten
2026-01-15

Alt godt kommer til den der venter

Blanke stemmer til KV og RV

Grafen viser den historiske andel af blanke stemmer til KV og RV siden 2005

ValgTals beregning baseret på Den Danske Valgdatabase1

Vi har nu lanceret data for Regionsrådsvalget 2025 på ValgTal. Det er sket lidt på bagkant - hvilket måske ikke er helt tilfældigt. RV kan kort opsummeres som det valg vælgerne gik mindst op i d. 18. november.


Ser man på udviklingen i andelen af blanke stemmer siden 2005, tegner der sig et særdeles stabilt mønster: Der afgives markant flere blanke stemmer til RV end til KV.


Mens andelen af blanke stemmer til KV typisk ligger omkring eller lige over 1%, så ligger de konsekvent på 4-5% for RV. Til RV25 stemte 4% blankt, mens kun 1,4% stemte blankt til KV25.


ingen af ovenstående bliver altså i høj grad svaret, når vælgerne står med stemmesedlen til regionen. Hvis blanke stemmer var en kandidat, ville denne klare sig ganske pænt. Faktisk så pænt, at blanke stemmer i Region Syddanmark ville være den kandidat med flest stemmer. I både Region Midtjylland og Region Østdanmark ville blanke stemmer være næstbedst, mens de i Region Nordjylland ville indtage en solid tredjeplads.


Måske er det også forklaringen på, hvorfor data til RV lander en smule senere end til KV. Nogle valg fylder bare mere end andre - også for vælgerne.


I den nye RV25-menu kan man få et overblik over de mest populære kandidater, de største kommunale forskelle og meget mere. Særligt funktionen med heatmaps over hver enkelt RV-kandidats geografiske stemmefordeling kommer til sin ret i de større RV-områder, hvor man tydeligt ser lokale udsving. Eksempelvis kan man her se hvor valgets procentvise topscorer, Mads Duedahl (V), fik sine stemmer, da han løb med hele 11,2% af samtlige nordjyske stemmer.