ValgTals Prognose til FV26

En vigtig komponent i fremskrivningen af stemmetal til ikke-optalte afstemningsområder er et estimat på antallet af afgivne og i sidste ende gyldige stemmer. På baggrund af en række udfordringer for afstemningsområder med at indrapportere valgdeltagelse kl. 20:00 til KV25, har vi indarbejdet en prioriteret liste af kilder/estimater på de afgivne stemmer, for at sikre et estimat på alle afstemningsområder:

1. Afgivne stemmer fra resultat-fil
2. Seneste Afgivne stemmer fra valgdeltagelses-fil tidligst indrapporteret kl. 19:50
3. Seneste gennemsnitlig valgdeltagelse i storkredsen tidligst indrapporteret kl. 19:50 * antal stemmeberettigede vælgere
4. Seneste gennemsnitlig national valgdeltagelse tidligst indrapporteret 19:50 * antal stemmeberettigede vælgere
5. Seneste gennemsnitlig national valgdeltagelse uanset tidspunkt * antal stemmeberettigede vælgere

For optalte afstemningsområder bruges de observerede gyldige stemmer fra resultat-filen direkte. For ikke-optalte områder estimeres gyldige stemmer ved at justere de afgivne stemmer med den observerede ugyldighedsprocent fra FV22 i samme storkreds.

2a. Referencegrupper og prioritet

For hvert ikke-optalt afstemningsområde konstrueres fire referencegrupper i følgende prioriterede rækkefølge:

1. Samme områdetype og samme storkreds
2. Samme områdetype og anden storkreds
3. Anden områdetype og samme storkreds
4. Anden områdetype og anden storkreds

Områdetype refererer til ValgTals inddeling af afstemningsområder i kategorierne landdistrikt, mindre byer & parcelhus, byer & storbyomegn samt storby midte som beskrevet i denne artikel.

Formålet med prioriteringen af referencegrupperne er at kunne lave en landsprognose allerede fra første optalte afstemningsområde, samtidig med at gøre modellen gradvist mere præcis, efterhånden som flere afstemningsområder indrapporterer resultater, fordi fremskrivningen dermed kan baseres på en referencegruppe der ligner afstemningsområdet i fysisk, funktionelt og geografisk højere grad.

2b. Partiernes vækstfaktor

For partier der var opstillingsberettiget til FV22 beregnes først en vækstfaktor i hver referencegruppe. Den bygger på forholdet mellem partiets nuværende live optalte stemmeandel og partiets historiske stemmeandel i de samme optalte afstemningsområder.

Vækstfaktoren anvendes derefter på partiets stemmeandel til FV22 i alle ikke-optalte afstemningsområder:

For nye opstillingsberettigede partier uden historik fra FV22 sammenlignes der ikke mod historiske stemmeandele. Her anvendes partiets live stemmeandel direkte fra referencegruppen.

2c. Normalisering af referencegruppe-estimater

De estimerede stemmeandele fra en referencegruppe normaliseres på tværs af alle aktuelle partier, så summen bliver 100 procent:

2d. Gradvis bevægelse mod højere prioriterede referencegrupper

Prognosen skifter ikke brat til en højere prioriteret referencegruppe, så snart ét afstemningsområde i den referencegruppe er optalt. I stedet bevæger den sig gradvist fra lavere prioriterede referencegrupper mod højere prioriterede referencegrupper baseret på 'modenheden' i hver referencegruppe:

Modenheden er alene et internt modelmål for at vurdere den statistiske sikkerhed i hver referencegruppe. Den er ikke et officielt mål for, hvor langt optællingen er nået.

En referencegruppe (i prioriteret rækkefølge) opnår fuld vægt, når dens modenhed når 20 procent. Indtil da bruges en vægtfunktion:

2e. Kombination af referencegrupper

Hver referencegruppe giver et fuldt estimat på partiernes andele i et ikke-optalt afstemningsområde. Disse estimater kombineres rekursivt fra lavest til højest prioriterede:

Herved bevares referencegruppe-hierarkiet, samtidig med at overgangen til højere prioriteret data sker gradvist i stedet for i spring.

2f. Fra andele til stemmetal

Når den endelige partivektor er estimeret, omsættes den til stemmetal ved at gange med det estimerede antal gyldige stemmer i det pågældende afstemningsområde:

Da der ikke kan afgives halve stemmer, afrundes stemmerne efter største brøks metode. Det sikrer, at partiernes heltals-stemmer summerer præcist til det estimerede antal gyldige stemmer i afstemningsområdet.

2g. Endelig prognose på stemmeandele og stemmer

Den samlede prognose fremkommer dermed som summen af:

• faktisk optalte stemmer i optalte afstemningsområder, og
• estimerede stemmer i ikke-optalte afstemningsområder

Herefter aggregeres stemmetallene både på storkreds-, valglandsdels- og nationalt niveau og anvendes som input til mandatfordelingen.

Når partiernes stemmetal er estimeret på afstemningsområdeniveau, summeres de til storkreds-, landsdels- og nationalt niveau og bruges som input til mandatfordelingen. Beregningen følger de officielle regler for folketingsvalg og gennemføres i samme rækkefølge som i den formelle valgopgørelse. Nedenfor listes kort processen, for yderligere detaljer kan man med fordel se Danmarks Statistiks forklaring og beregning af valgresultatet fra FV22 her.

3a. Kredsmandater

Først fordeles kredsmandaterne i hver storkreds på baggrund af partiernes samlede stemmetal i storkredsen. Hermed fås den første del af den samlede mandatfordeling.

3b. Tillægsmandatberettigelse

Derefter vurderes det, hvilke partier der er berettigede til tillægsmandater. Det afhænger blandt andet af, om partiet har vundet et kredsmandat, opfylder kravet i mindst to landsdele eller opnår mindst 2 procent af de gyldige stemmer på landsplan.

3c. Nationale mandater

For de partier, der er berettigede til tillægsmandater, beregnes derefter det samlede antal mandater på landsplan. Dette trin tager højde for samspillet mellem kredsmandater og tillægsmandater, så den endelige fordeling afspejler partiernes nationale stemmestyrke.

3d. Fordeling af tillægsmandater

Til sidst fordeles tillægsmandaterne først på landsdele og dernæst på storkredse. Dermed ender hvert parti med en samlet mandatfordeling fordelt på konkrete storkredse.

ValgTal beregner altså ikke blot et nationalt mandat-tal, men gennemfører en fuld mandatopgørelse trin for trin. Det er vigtigt, fordi små ændringer i stemmetal kan flytte både kredsmandater, tillægsmandater og partiers adgang til den endelige mandatfordeling.

§77 Stk. 4 er selvfølgelig også medtaget i beregningen 🙃

4a. Tre mulige udfald

Oven på prognosen for stemmer og mandatfordeling beregner ValgTal sandsynligheden for tre gensidigt udelukkende udfald af valget:

• Rød blok opnår mindst 90 mandater
• Blå blok opnår mindst 90 mandater
• Ingen blok opnår mindst 90 mandater

Rød blok omfatter partierne A, B, F, Å og Ø. Blå blok omfatter partierne C, H, I, O, V og Æ. M indgår ikke i partierne, og er derfor afgørende for udfaldet mod Ingen blok.

4b. Optalte og ikke-optalte stemmer

Sandsynlighedsberegningen tager udgangspunkt i prognosens aktuelle stemmetal per parti per storkreds. Her skelnes mellem:

• Stemmer i allerede optalte afstemningsområder
• Stemmer i endnu ikke-optalte afstemningsområder

Stemmer i optalte afstemningsområder holdes selvfølgelig låst. Det er alene de ikke-optalte estimerede stemmer der tillades at variere i sandsynlighedsberegningen.

4c. Datadrevet varians fra KV25

Størrelsen på variationen i de ikke-optalte stemmer er fastsat ud fra historisk data fra ValgTals prognoser til KV25 som proxy. Her ser vi på, hvor store afvigelser der typisk var mellem prognose og endeligt resultat på forskellige stadier af optællingen.

Først beregnes hvor langt optællingen er nået nationalt i den aktuelle FV26-prognose:

På baggrund af denne andel slås den tilsvarende historiske fejlmargin op fra KV25. Vi anvender her den 90. percentil af den absolutte prognosefejl på partiernes stemmeandele, hvilket giver et forsigtigt, men fortsat fuldt datadrevet mål for usikkerheden.

4d. Simulation af mulige udfald

Med udgangspunkt i den observerede fejlmargin simuleres 200 mulige udfald for de endnu ikke-optalte stemmer.

For hver simulation genberegnes den nationale del af mandatfordelingen. Det betyder, at sandsynligheden automatisk tager højde for både kredsmandater, tillægsmandater og spærregrænsen, fordi alle disse elementer genberegnes i hver ny simulation.

De nordatlantiske mandater indgår som faste mandater i denne del af modellen og opdateres manuelt af ValgTal i løbet af aftenen, når det bliver klart, hvordan de fordeler sig.

4e. Fra simulationer til sandsynligheder

Når alle simulationer er gennemført, beregnes sandsynligheden for hvert udfald som andelen af simulationer, hvor det pågældende udfald forekommer:

Sandsynlighederne summerer dermed til 100 procent. Hvis Rød blok for eksempel opnår mindst 90 mandater i 37 ud af 200 simulationer, bliver den estimerede sandsynlighed for rødt blokflertal 18,5 procent.

I modsætning til andre FV-prognoser, så er grundlaget for ValgTals prognose ikke baseret på en exit poll fra start.

Det er forventet, at modellen gradvist vil blive mere præcis i løbet af aftenen, i takt med at flere stemmer bliver optalt og højere prioriterede referencegrupper kan bruges i fremskrivningen.

Prognosen benytter sig af en manuel mapping af afstemningsområder mellem FV22 og FV26, for at kunne sammenligne stemmetal på afstemningsområdeniveau mellem de to valg. Mappingen dækker både nedlagte, nyoprettede, delte og omnummererede afstemningsområder. Da mappingen er manuel, udgør den en risiko for fejl.

Prognosen tager udelukkende højde for ovenstående ændringer, og tager dermed ikke højde for bestående afstemningsområder hvis geografiske afgrænsning har ændret sig siden FV22.