FV26 bekræfter, at den geografiske splittelse i dansk politik ikke var en parentes ved kommunalvalget. Tværtimod. Den samme underliggende bevægelse, som stod tydeligt frem ved KV25 (se artiklen her), kan nu genfindes ved folketingsvalget: vælgerne i storbyerne bevæger sig i en anden politisk retning end vælgerne i landdistrikterne.

Men FV26 er ikke en gentagelse af KV25. Hvor kommunalvalget især lignede provinsens oprør mod Socialdemokratiet med Danmarksdemokraterne som den klare geografiske vinder, ligner folketingsvalget mere en bred landsdækkende omfordeling væk fra de store regeringsbærende partier og over mod oppositionspartierne.

Markant større afstand mellem land og by

Tallene for rød og blå blok viser, at den geografiske polarisering vokser i yderpunkterne. I landdistrikterne voksede blå bloks forspring over rød blok fra 6,7 procentpoint ved FV22 til 12,8 procentpoint ved FV26. I storby midte gik udviklingen den modsatte vej: her voksede rød bloks forspring fra 33,2 til 34,0 procentpoint. Og ser man på blokkene hver for sig, er spændet mellem landdistrikt og storby midte blevet større for både rød og blå blok. Danmark er altså ikke bare politisk geografisk opdelt. Danmark er blevet mere politisk geografisk opdelt.

Socialdemokratiet genvandt ikke provinsen

Det store spørgsmål efter KV25 var, om Socialdemokratiet ved et folketingsvalg kunne vinde tabt terræn tilbage uden for de største byer. KV25 viste netop, at partiet blev svækket i provinsen og landdistrikterne, men det stod endnu åbent, om det var et kommunalt særtilfælde. FV26 giver et klart svar: Socialdemokratiet genvandt ikke provinsen.

Partiet går tilbage i alle fire geografiske kategorier, men mest dér, hvor behovet for genrejsning var størst. Tilbagegangen er 6,1 procentpoint i mindre byer og parcelhus, hvilket er sammenligneligt med deres 6,0 procentpoints tilbagegang fra KV21 til KV25.

Kl. 21:22 på valgaftenen tikkede der et foreløbigt resultat ind fra Rødbyhavn i Lollandkredsen, som skulle vise sig at blive Socialdemokratiets største tilbagegang på landsplan. Her går partiet 19 procentpoint tilbage i forhold til FV22, mens Morten Messerschmidt brager frem og bliver den klart største stemmesluger.

Dansk Folkeparti betræder nye græsgange

Dansk Folkeparti er uden tvivl en af valgets klare vindere. Men det mest interessante er ikke kun partiets fremgang udenfor byerne, hvor partiet traditionelt har stået stærkt, men at partiet også går markant frem i byer og storbyomegn med 5,8 procentpoint.

Partiets fremgang er stadig størst uden for de største byer, og det er også her, vi skal finde deres største fremgang siden FV22. I Skrydstrup i Haderslevkredsen går partiet 18,1 procentpoint frem. Men det ændrer ikke ved, at den generelle fremgang peger på, at Messerschmidts genoplivning af partiet kræver en fortælling, der dækker bredere end blot provinsen.

Venstres nedsmeltning i storbyerne

Venstre har altid været et af de partier, der har favnet bredt og fået vælgeropbakning på tværs af landet. Netop derfor må alle lamper blinke rødt efter FV26. Partiet går bredt tilbage, men særligt i de mest urbane områder. Det viser et parti, der ikke bare mister vælgere, men mister sin geografiske bredde.

Mest slående er udviklingen i storby midte. Her står Venstre efterhånden så svagt med kun 4,7% opbakning, at partiet ikke længere kan anses for at favne den del af Danmark. Det er i stigende grad et parti, der står mere uden for de største byer snarere end i dem.

Parcelhusdanmark er blevet en politisk kampplads

Mindre byer og parcelhusområder er ikke bare et mellemrum mellem land og storby. Det er blevet en egentlig politisk kampplads. Rød blok er fortsat størst, men forspringet snævrer ind, og blå blok rykker tættere på. Det gør dette område særlig interessant, når yderpunkterne (landdistrikt og storby) bliver mere polariserede. Det er her, vælgerne i højere grad kan flytte sig mellem blokkene, og det er her, store nationale forskydninger vil vise sig først.

Netop derfor er parcelhusdanmark måske den vigtigste kategori at holde øje med fremover. FV26 peger på en ny og mere jævn kamp om de vælgere, der bor mellem de to politiske geografiske yderpoler. Det kan meget vel være her, næste valg skal vindes.

Fra KV25 til FV26: samme kløft, nye vindere

Kommunalvalget viste en voksende politisk kløft mellem land og by. FV26 bekræfter, at den kløft ikke var midlertidig. Landdistrikterne trækker længere mod blå blok, mens storbyerne trækker længere mod rød blok, og afstanden mellem de to geografier er blevet større. Bevægelsen er altså den samme som ved KV25: dansk politik bliver i stigende grad præget af, hvor vælgerne bor.

Forskellen er, at vinderne ikke er de samme. Ved KV25 var det især Danmarksdemokraterne, der stod som den store provinsvinder. Ved FV26 er det i højere grad Dansk Folkeparti, der har samlet blå bloks fremgang i provinsen op.

Hvordan har vi inddelt afstemningsområderne?

Analysen bygger på en kombination af officielle og offentligt tilgængelige registerdata om arealanvendelse og bebyggelse, for at give et konsistent og dataunderstøttet billede af forskellighederne i afstemningsområderne.

Den geografiske inddeling af afstemningsområder kommer fra Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI)². Til at beskrive den fysiske og funktionelle karakter af områderne anvendes to centrale offentlige datakilder. For det første PlanDKs zonekort³, der ud fra Planloven angiver specifikke områder som enten byzone, landzone eller sommerhusområde. For det andet BBR-registret⁴, der bruges til at opgøre bebyggelsens anvendelse, tæthed og struktur. Herfra indgår blandt andet andelen af boligbyggeri opdelt på by-, provins- og landtypologier, bygningstæthed, enhedstæthed, gennemsnitligt etageantal og størrelsen på boligerne. Kun bygninger med boligfunktion indgår i beregningerne.

På baggrund af disse variable beregnes tre overordnede scores, der hver beskriver graden af henholdsvis landlig, provinsiel og bymæssig karakter. Land-score domineres især af landzoneandel og lav tæthed, provins af boligtypologi og moderat tæthed, mens by-score primært drives af byzoneandel og høj enhedsintensitet.

Den endelige klassifikation af hvert afstemningsområde bestemmes ud fra den højeste score, altså hvad området ud fra data ligner mest.

Byområderne inddeles efterfølgende i byer og storbyomegn og storby midte ud fra en beregnet urbaniseringsgrad ved hjælp af enhedstætheden og det gennemsnitlige etageantal. En urbaniseringsgrad >1 defineres som storby midte og dækker de mest centrale områder af København, Aarhus og Aalborg.

Ved FV26 fordeler de afgivne stemmer sig med 29% i landdistrikt, 47% i mindre byer og parcelhus, 12% i byer og storbyomegn og 12% i storby midte. Fordelingen af afstemningsområder er hhv. 703, 444, 100 og 68.

Mapping af afstemningsområder og partier

Baseret på data fra www.valg.dk er 91 nedlagte og 19 nyoprettede afstemningsområder blevet mappet fra FV22 til FV26, for at kunne sammenligne resultaterne og klassificere nedlagte afstemningsområder bagud i tid. Ligeledes er alle ændringer i nummering og navngivning af afstemningsområder blevet mappet. Analysen tager udelukkende højde for nedlagte, nyoprettede og delte afstemningsområder, og tager dermed ikke højde for bestående afstemningsområder hvis geografiske afgrænsning har ændret sig mellem FV22 og FV26.