Så fik vi endelig datoen. Folketingsvalget 2026 er udskrevet, og vi skal til stemmeurnerne d. 24. marts.

Her på ValgTal har vi haft regnearkene klar længe før valgplakaterne kommer i lygtepælene. Og én af de ting, der har ændret sig siden 2022, er fordelingen af kreds- og tillægsmandater.

Der er ikke meget click-bait over det. Det er Excel-ark, §10 i valgloven og en masse decimaler. Men matematikken er fundamentet for valgnatten og valgresultatet, så lad os dykke ned i beregningerne, for at forstå ændringerne.

Men før alle detaljerne, så er den korte version, at Østjyllands Storkreds tager et kredsmandat fra Nordjyllands Storkreds ift. FV22. Derudover flytter et tillægsmandat fra Landsdel Sjælland-Syddanmark til Landsdel Hovedstaden.

Læs med herunder, for at forstå hvorfor:

Hvordan beregnes den geografiske fordeling af mandaterne?

Til Folketingsvalg skal der vælges 175 repræsentanter i Danmark (+2 på Grønland og +2 på Færøerne). Heraf vælges 135 som kredsmandater og 40 som tillægsmandater.

Kredsmandaterne sikrer en lokal repræsentation i storkredsene, mens tillægsmandaterne sikrer, at partiernes mandatfordeling forholdsmæssigt afspejler stemmefordelingen på landsplan.

Den geografiske fordeling af mandaterne genberegnes hvert femte år af Danmarks Statistik, senest i 2025, og modellen er forholdsvis simpel.

For hver landsdel l beregnes et forholdstal F:

ud fra antal indbyggere i landsdelen (folketal), antal stemmeberettigede ved sidste valg (vælgertal) og areal. I praksis er det kun de to førstnævnte, der ændrer sig fra gang til gang.

Ud fra dette forholdstal fordeles 173 mandater (2 mandater er reserveret til Bornholms Storkreds, hvis denne ikke opnår 2 mandater i fordelingen, hvilket er tilfældet ved seneste beregning i 2025) proportionalt via det totale mandattal M^Total per landsdel l:

Herefter følger præcis samme fordelingsmetode af de 135 kredsmandater på kredsmandattallet M^K:

Differencen mellem det totale mandattal, M^Total, og kredsmandattallet, M^K, per landsdel l giver dermed tillægsmandattallet, M^T, for landsdelen:

Når både kredsmandater og tillægsmandater er fordelt på landsdele, så fordeles hver landsdels kredsmandater ned på hver storkreds s. Først beregnes forholdstallet, F_s, og dernæst kredsmandattallet, M^K_s.

Men det interessante er ikke blot, at mandaterne har flyttet sig. Det er, hvorfor de har flyttet sig.

Hvorfor tager Østjylland et kredsmandat fra Nordjylland?

Både til FV22 og FV26 har landsdelen Midtjylland-Nordjylland 46 kredsmandater i alt. Det, der har ændret sig mellem valgene, er hvordan de 46 mandater er fordelt mellem Østjyllands, Vestjyllands og Nordjyllands storkredse.

Forholdstallene og mandattallene til FV22 var:

Altså blev der til FV22 fordelt 18 mandater til Østjyllands Storkreds, 13 til Vestjyllands Storkreds og 15 til Nordjyllands Storkreds.

Forholdstallene og mandattallene til FV26 er:

Her er altså flyttet et mandat fra Nordjyllands Storkreds til Østjyllands Storkreds, fordi Østjyllands decimal er blevet større end Nordjyllands.

Ved at sammenligne forholdstallene for FV22 med FV25, kan vi se at både folketal og vælgertal stiger i alle tre storkredse. Men kredsmandatet flytter, fordi Østjyllands folketal og vælgertal stiger mere end de andres. Østjylland har fået 5,0% flere borgere, og til FV22 havde de 3,2% flere stemmeberettigede vælgere sammenlignet med seneste beregning foretaget i 2020. Det står i kontrast til Nordjylland, der kun stiger 0,5% og 0,6% på de samme parametre, og er dermed forklaringen på hvorfor kredsmandatet flytter.

Hvorfor flytter et tillægsmandat fra Sjælland-Syddanmark til Hovedstaden?

På samme vis som for kredsmandatet, så flytter tillægsmandatet fordi Hovedstadens forholdstal stiger mere end forholdstallet stiger i Sjælland-Syddanmark. Her blot på landsdelsniveau fremfor storkredsniveau.

Beregningerne af forholdstal, mandattal, kredsmandattal og tillægsmandattal for FV22 (ekskl. Bornholm):

Og beregningerne af tallene for FV26:

Forholdstallet i Hovedstaden er steget 3,3% siden FV22, mens det kun er steget 1,1% i Sjælland-Syddanmark - hvilket var nok til at flytte mandatet.

Kilde til alle tal og beregninger er Danmarks Statistik.