Personlige stemmer vs. listestemmer: Venstre skiller sig markant ud


Kristian Lausten
Kristian Lausten
2026-04-10

Når man dykker ned i stemmemønstrene fra det seneste Folketingsvalg, tegner der sig et tydeligt billede af forskelle i vælgeradfærd mellem partierne. Særligt ét parti skiller sig ud, når det gælder balancen mellem personlige stemmer og listestemmer: Venstre.


Udvikling i andelen af listestemmer fra FV22 til FV26

ValgTals beregning baseret på valg.dk1. Kun opstillingsberettigede partier til FV26 vises

Kun 34,9% af Venstres stemmer var listestemmer, hivlket er markant lavere end hos de øvrige partier, hvor ingen andre kom under 50%. Det peger på, at Venstres vælgere i højere grad aktivt vælger en specifik kandidat frem for blot at stemme på partiet. Dermed søger de også indflydelse på, hvem der konkret repræsenterer partiet i Folketinget.


En mulig forklaring er Venstres stærke tradition for lokalt forankrede kandidater med høj personlig opbakning. For mange vælgere bliver en stemme på Venstre derfor i praksis en stemme på en lokal profil snarere end på partiet som helhed. Denne tendens er ikke ny og kendes også fra kommunalvalg, hvor Venstre også ofte opnår en høj andel personlige stemmer. Det nye ved FV26 er dog, at afstanden til de øvrige partier er vokset ganske markant.


En anden forklaring kan være, at vælgerne i mindre grad kan se sig selv i den overordnede politiske linje i Venstre. Et historisk dårligt valg med 10,1% opbakning hos vælgerne vidner om et parti, der er udfordret.


Listestemmer: Et udtryk for momentum

Netop listestemmerne kan typisk være et udtryk for vælgere, der stemmer ud fra deres overordnede opfattelse af et parti snarere end konkrete kandidater. Eller som minimum uden et ønske om at påvirke hvilke af partiets personer, der sendes i Folketinget. Derfor ses det ofte, at partier med national fremgang også oplever en stigning i andelen af listestemmer.


Det billede bekræftes ved dette valg, hvor de største højdespringere også øgede deres andel af listestemmer markant. SF, Dansk Folkeparti, Konservative og Radikale Venstre oplevede alle stigninger i andelen af listestemmer på over 5 procentpoint.


Størst var væksten hos SF, hvor andelen af listestemmer steg fra 49,6% ved FV22 til 56,4% ved FV26. Det understreger, hvordan et stærkt nationalt momentum kan få flere vælgere til at bakke op om partiet som helhed fremfor individuelle kandidater.