For en uge siden havde vi et ambitiøst mål: vi ville lave valgprognoser på alle 98 kommuner live på valgaftenen. Prognoserne skulle estimere både stemmetal og mandatfordeling hvert 5. minut. Hvis du ikke har set modelbeskrivelsen endnu, så finder du den her.

Nu har vi haft tid til at kigge på resultaterne, så hvordan gik det?

Ramte prognosen plet?

Nej, selvfølgelig ikke. Men tæt på! Prognosen var rigtig god i 90 kommuner, vi fejlede i 2 kommuner, og data gjorde det umuligt at regne de sidste 6 kommuner.

Med blot 10% optalte stemmer individuelt for hver kommune, kunne vi placere 9 ud af 10 mandater korrekt i forhold til det endelige resultat. Med et gennemsnit på 24 byrådsmedlemmer på tværs af landet, var vi altså i gennemsnit 2,4 mandater fra det endelige resultat meget tidligt på aftenen.

Mere data giver selvfølgelig bedre estimater. Med 50% optalte stemmer kunne vi placere 95,7% af mandaterne rigtigt, svarende til cirka 1 mandat forkert i en gennemsnitlig kommune.

Kan vi gøre det bedre næste gang? Helt sikkert. Men taget hvor få stemmer der til kommunalvalg typisk afgør de sidste mandater i betragtning, så er vi meget tilfredse med resultatet.

Bedst i de største kommuner

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at når vi snakker prognoser og statistik, så betyder antallet af stemmer noget for, hvor præcist vi kan estimere. Prognosen klarede sig bedst i de store kommuner, hvor få procent af de afgivne stemmer er mere repræsentative for det endelige resultat end samme procent i en mindre kommune.

Hvis vi ser på København, placerede prognosen 52 ud af 55 mandater (94,5%) rigtigt efter kun 1% optalte stemmer (kl. 22:55). Ved 24% optalte stemmer (kl. 00:20) forudså prognosen den præcise mandatfordeling første gang, kun afbrudt en enkelt gang senere på natten hvor et mandat flipper internt i valgforbundet mellem Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Samme udvikling ser vi i Aarhus, hvor prognosen allerede med 10% optalte stemmer (kl. 21:20) rammer den endelige mandatfordeling første gang, kun afbrudt af et enkelt mandat der flipper et par gange senere på aftenen.

Det billigste mandat, der blev det dyreste

Modsat de store kommuner, så drillede prognoserne på Lolland. Her overgik Danmarksdemokraterne deres egne ambitioner. Faktisk så meget, at kvartetten af opstillede kandidater fik samlet stemmer sammen til hele fem mandater. Så det billigste mandat i kongeriget (en femte kandidat ville komme ind uden en eneste personlig stemme) blev måske det dyreste, da det gik videre til Det Konservative Folkeparti, der stod til at få det næste mandat i Valgforbundet. Et usandsynligt scenarie, som vi ikke havde tænkt ind i modellen, hvorfor vi ramte et mandat skævt - selv med alle stemmer optalt.

Hvorfor fintæller vi altid på andendagen?

KV25 eksemplificerede på fornemmeste vis hvorfor alle stemmerne bliver fintalt dagen efter valgdagen. Vi har fået hele tre eksempler på mandater der blev flyttet på grund af fintællingerne. Nedenstående er mest for historiernes og tallenes skyld - vi har i vores vurdering af prognosen ikke medtaget disse tre mandater som fejl, men derimod holdt dem op imod det mandattal de ville have fået, hvis stemmerne fra den foreløbige optælling var gældende.

Den vel nok mest omtalte fejl i stemmeoptællingen finder vi i Helsingør, hvor 100 stemmer i et plastik-chartek havde forlagt sig i den Socialdemokratiske bunke, men i virkeligheden tilhørte Det Konservative Folkeparti. AFØ-valgforbundet stod til at få det 25. og sidste mandat i kommunen på divisor 11 med kvotient 1.328 mod ÆCIOV-valgforbundets kvotient 1.325 på divisor 13. De 100 stemmer rykkede dog divisorerne til 1.332 mod 1.318 i ÆCIOV-valgforbundets favør.¹

I Svendborg krævede Det Radikale Venstre omtælling (uden held), hvilket man ikke kan fortænke dem i. Da de foreløbige resultater forelå viste d'Hondt-tabellen at det 29. og sidste mandat i kommunen gik til BFØÅ-valgforbundet på divisor 9 med kvotient 1.109,4. Her slog de kun akkurat Socialdemokratiet på divisor 10 med kvotient 1.109,1. Fintællingen ændrede dog så tilpas meget på stemmefordelingen, at kvotienterne dagen efter hed 1.112,9 mod 1.111,2 i Socialdemokratiets favør. Blot 8 stemmer fra A til BFØÅ-valgforbundet ville have sikret, at mandatet blev hos Det Radikale Venstre.²

Omtælling fik vi til gengæld i Hvidovre. Men allerede inden måtte Dansk Folkeparti aflevere deres 3. mandat til Hvidovrelisten efter fintællingen. De foreløbige resultater viste ellers at ÆCIOV-valgforbundet ville løbe med det 21. og sidste mandat i kommunen på divisor 7 med kvotient 1.097 mod BLM-valgforbundets kvotient 1.090 på divisor 3. I fintællingen blev der faktisk fundet flere stemmer til begge valgforbund: 58 til ÆCIOV og 63 til BLM. På trods af den beskedne difference på 5 ekstra stemmer, så tæller de mere end dobbelt så meget i regnskabet på divisor 3 sammenlignet med divisor 7, hvilket var nok til at flytte mandatet. Den sene omtælling d. 26/11 ændrede ikke på mandatfordelingen, men flyttede personlige stemmer internt i Socialdemokratiet. ^3,4

En fejl 40

Den eneste reelle regnefejl i vores model finder vi i Næstved. Da klokken nærmede sig 01:00 på valgnatten tikkede resultaterne fra det sidste afstemningsområde ind i Næstved kommune. Her var resultatet klart, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne delte mandat 15 og 16 i CIMOVÆ-valgforbundet med ens kvotient på 1.311 (hhv. divisor 3 og 1), hvilket var det 29. og 31. mandat i kommunen. Fejlagtigt troede prognosen at det uafgjorte resultat ville kræve en lodtrækning, fordi det sidste mandat havde samme kvotient som et andet parti i valgforbundet. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, da det først ville være nødvendigt med lodtrækning hvis der var uafgjort mellem det 16. og 17. mandat i valgforbundet.

De 6 umulige kommuner

I 6 kommuner regnede vi slet ikke prognoser på valgaftenen af forskellige årsager:

Læsø har kun ét afstemningsområde, hvilket dermed umuliggør beregning af en prognose, da valgresultatet foreligger ved første frigivelse.

I Herlev og Furesø og på Fanø og Samsø blev alle valgstedernes valgresultater frigivet indenfor maksimalt 1 minut og 15 sekunder fra første til sidste. Da vores prognose blev beregnet hvert 5. minut, er vi altså i alle disse kommuner gået fra ingen data til alt data mellem to beregninger.

På Fyn havde Faaborg-Midtfyn nok ikke fået nærlæst guiden til det nye valgsystem fra KOMBIT godt nok. Der blev i hvert fald ikke indberettet valgdeltagelse fra et eneste afstemningsområde i kommunen, som vi ellers så i resten af landet. Valgdeltagelsen var en central komponent i modellen, da udgangspunktet for fordelingen af stemmer i ikke-optalte afstemningsområder tog udgangspunkt i netop de afgivne stemmer ud fra valgdeltagelsen rapporteret da valgstederne lukkede kl. 20:00.

Forsinkelse på valgresultater

Vi var selvfølgelig noget spændt på hvor godt hele systemet ville kunne følge med, når det blev sat under pres med mange valgresultater der ville blive indberettet over en meget kort tidsperiode.

Vi har ikke data til at bekræfte det, men i flere tilfælde så vi data hurtigere på ValgTal end på valg.dk.

Historikken taler også sit tydelige sprog. Da der kom allerflest resultater mellem kl. 20 og 21 på valgaftenen (529 valgresultater frigivet), havde vi en gennemsnitlig forsinkelse på 35 sekunder fra at resultaterne blev frigivet i et afstemningsområde til at de blev vist på ValgTal.

Det lover alt sammen meget godt for Folketingsvalget til næste år. Har du gode idéer til hvordan vi kan gøre det endnu bedre? Eller noget vi bare må bygge til FV26? Så er du altid velkommen til at række ud på [email protected].